En af de iøjnefaldende egenskaber ved sorte hulle ude i rummet er, at de opsluger al masse omkring sig. Men mystisk nok kan man ikke rigtig se, hvor massen bliver af. Noget tyder på, at digitaliseringsprocessen i den offentlige sektor kan beskrives på samme måde.

Digitale borgerhenvendelser er langt de billigste at administrere, men den store gevinst og besparelse, som burde følge trop, er svær at få øje på. Det er i alt fald konklusionen på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte statusrapport over den offentlige sektors brug af it i 2009, som ePublic har kigget nærmere på.
Værd at bemærke er, at 87% af de adspurgte offentlige organisationer vurderer, at kvaliteten øges med indføringen af it. Derimod oplever 39% i ringe grad eller slet ikke, at it frigør ressourcer for organisationen. Og hvorfor så det?
At indtaste eller ikke at indtaste – det er spørgsmålet
En kommune er ikke en fabrik, og at få alle henvendelser fra digitale kanaler er ikke et realistisk mål. Dertil er kommunernes opgaver for komplekse og forskellige. Derfor vil der næppe komme opgørelser fra Danmarks Statistik i fremtiden, hvor 100% af de adspurgte mener, at digitaliseringsprojekter frigør ressourcer. Men at kun 39% mener, digitaliseringsprojekter giver mere luft i budgetterne, er omvendt meget lavt.
En af kernerne i digitaliseringsprojekter er, når brugere selv kan indtaste oplysninger på blanketter og lignende via nettet. Så slipper sagsbehandlerne for at gøre det, og de kan bruge deres tid på mere krævende ting. Men det er ifølge KL ikke muligt at vurdere, hvor mange brugere, som faktisk benytter selvbetjeningsløsningerne. ”Kommunerne har meget svært ved at få adgang til viden om anvendelse af deres digitale løsninger”, lyder den foreløbige konklusion.
Få styr på statistikken
Et forsigtig bud på hvor nogle af de sorte huller kan lokaliseres, er derfor i kommunernes egne it-systemer. Hvis ikke man har mulighed for at se, præcis hvor mange, der bruger kommunens blanketter, er det forståeligt nok, hvis det store udviklingspotentiale i de digitale projekter virker lidt tåget.
En af velsignelserne ved internettet er statistik. Statistik fra hjemmesider er et af de bedste styringsværktøjer, der findes. Har man styr på hjemmesidens statistik, har man samtidig et overblik over, hvor hjemmesiden fungerer, og hvor den falder igennem. Det er urimeligt svært at navigere igennem digitaliseringslabyrinten, hvis ikke det er synligt, om der er 10 eller 1000, der benytter de løsninger, som skulle spare sagsbehandlerne for indtastningskvalerne.




Søren
Hej,
Kan det ikke tænkes at digitaliseringsprojektets begrænsede succes kan skyldes at borgerne ikke inddrages tilstrækkeligt i forarbejdet. I forbindelse med digitaliseringsprojekter lægges der ofte vægt på, at de er effektiviserende og arbejdskraftbesparende for den offentlige sektor. Hvis man nu, i forhold til borgerne, også fremhævede hvor meget lettere det ville være for dem, at komme i kontakt med det offentlige, så ville digitalisering måske blive en større succes for alle parter!
Lasse Lundberg Andreasen
Hej Søren
Det kan meget vel tænkes, at borgerne kan inddrages bedre og tidligere i forløbene. Og det er bestemt heller ikke uvæsentligt, at borgerne oplyses om fordelene ved at bruge de digitale tilbud. Pointen er bare, at hvis ikke man kan holde styr på, hvilke løsninger der bruges og af hvor mange, udnytter man ikke de åbenlyse muligheder internettet byder på. Man vil f.eks. langt bedre kunne tilrette selvbetjeningsløsninger , hvis man vidste, hvilke var de mest eller mindst benyttede.