Forskellen på de tre hjemmesider er domænenavnet. Men hvordan skal den almindelige borgere vide hvilken side der er den rigtige? I den offentlige sektor er der en tro på, at danskerne selv kan regne ud, hvor på internettet deres hjemmesider er. Men det mest naturlige for en dansker vil være, at forsøge sig med www.nemid.dk, eftersom de fleste andre hjemmesider forefindes på .dk domæner.

Hvis man søger efter nemid i eksempelvis Yahoo! får man et hurtigt overblik over de mange udgaver af nemid. Mon ikke én NemID side havde været nok?

Pointen er her, at offentlige organisationer og samarbejdspartnere er nødt til at tænke hjemmeside navigation ind i udviklingen af hjemmesider.

Kan man melde flytning på nettet og bestille nyt kørekort? Det kommer an på kommunen man bor i. ePublic har foretaget mere end tusind (1176 helt præcist) søgninger i søgemaskinerne Google, Bing og Yahoo! for at undersøge findbarheden af samtlige 98 kommuners hjemmesider, når det drejer sig om at melde flytning eller bestille nyt kørekort. Undersøgelsen bunder i en formodning om, at de kommunale hjemmesider for flytning og kørekort rangerer lavt på søgemaskinernes resultatliste, idet kommunerne på disse områder ”konkurrerer” med virksomheder eller andre annoncører om søgemaskinernes opmærksomhed.

Undersøgelsen viser ganske rigtigt, at langt størstedelen af kommunernes hjemmesider er fortrængt fra de attraktive øverste pladser på søgemaskinernes resultatlister. Hovedparten ligger fra 4. til 10. plads, nogle endnu længere mens hjemmesiderne fra kommuner som Horsens, Læsø, Samsø, Vesthimmerland, Bornholm, Faxe, Langeland, Norddjurs og Samsø end ikke bliver fundet af søgemaskinerne!

Alt i alt er konklusionen klar; de kommunale hjemmesider er ikke tilstrækkeligt findbare, for søgemaskinerne finder hjemmesider for flyttefirmaer, energiforsyningen eller køreskoler i stedet for de relevante kommunale hjemmesider. Det er et stort problem, for hvis ikke selvbetjeningsmulighederne er tilstrækkeligt findbare og tilgængelige, kan borgerne ikke gøre brug af dem. Det kan i sidste ende betyde, at borgerne må en tur på kommunekontoret, hvilket koster tid og penge for både borgere og kommuner. Løsningen er imidlertid simpel, for med søgemaskineoptimering kan de kommunale hjemmesider blive mere findbare, og herigennem sikre bedre og mere effektiv borgerservice.

Nærmere om undersøgelsen

Undersøgelsens fokus på flytning og kørekort skyldes, at det er områder, hvor kommunerne tilbyder en meget afgørende service for borgerne, nemlig at kunne melde flytning eller bestille nyt kørekort. De fleste borgere vil i tilfælde af at skulle gøre brug af disse services gå på internettet og anvende en søgemaskine til at finde frem til den relevante hjemmeside med information og selvbetjening. Problemet er, at kommunerne i denne situation konkurrerer med virksomheder, eksempelvis flyttefirmaer eller køreskoler, der også tilbyder services indenfor ”flytning” og ”kørekort”.

Der er derfor konkurrence om de attraktive og afgørende øverste pladser på søgemaskinernes resultatlister, hvor kommunerne som eneste udbydere af disse to vigtige services har en interesse i, og et ansvar for, for at være let findbare og tilgængelige for borgerne.

Derfor tester ePublic findbarheden i de 3 største søgemaskiner i Danmark (Google, Bing og Yahoo!). Helt konkret undersøger vi hvor let, eller svært, det er at finde frem til den rette kommunale side, når man ønsker at melde flytning eller bestille nyt kørekort.

Vi foretager to søgninger på hvert emne, hvor første søgning er ”emne + kommune” og anden søgning er ”handling + emne + by”. Eksempelvis søger vi på ”Kørekort Kalundborg” og ”Bestil kørekort Kalundborg”. Søgeordene er opstillet skematisk herunder;

Emne                1. søgning                                              2. søgning

Flytning Flytning + kommune X                           Meld + flytning + kommune X

Kørekort Kørekort + kommune X                           Bestil + kørekort + kommune X

Vi bedømmer søgeresultaterne ud fra en række kriterier der omhandler findbarhed, relevans og Google Page Rank.

Findbarheden måler vi ved at se på, hvor højt på søgemaskinens resultatliste den givne kommunes hjemmeside rangerer. Vi inddeler rangeringen i tre kategorier, hvor;

Kategori 1 er høj findbarhed (1-3 på resultatlisten)
Kategori 2 er middel findbarhed (4-10 på resultatlisten)
Kategori 3 er lav eller ingen findbarhed (11 eller derover på resultatlisten)

Relevans bedømmer vi ved at se på, hvilken underside linket på resultatlisten fører frem til. Som udgangspunkt foretager vi konkrete vurderinger fra søgning til søgning, men som tommelfingerregel ville vi gerne så tæt på kommunens egen selvbetjeningsside som muligt. Eksempelvis vil vi på en søgning om ”flytning” så tæt på kommunens blanket til flytteanmeldelsen som muligt. Vi lægger her vægt på, at der linkes til kommunens egen hjemmeside (eller link på borgerservice.dk) og ikke centraliserede portaler som borger.dk eller flytteanmeldelsen.dk. Ved kørekort skulle vi så tæt på blanketten til bestilling af kørekort som muligt.

Page rank indikerer hvor mange andre sider, der linker til den pågældende side, og er dermed et udtryk for popularitet og findbarhed. Et link ses altså som en stemme, der afgives fra side A til side B. Jo flere stemmer en side får, desto højere vil den alt andet lige rangere i søgemaskinerne. Dette måler vi med Google Page Rank, der udtrykker hver undersides vigtighed som en værdi på en skala fra 0-10. Jo højere værdi desto bedre.

Sammenfattende bedømmer vi således hvor let det er at finde hjemmesiden (findbarhed), om det er den rigtige hjemmeside (relevans), samt andre hjemmesiders tillid til denne (page rank).

Resultater

Overordnet har kommunernes hjemmesider  svært ved at konkurrere med virksomheder og annoncører. På trods af at de tre søgemaskiner som oftest formår at finde frem til kommunernes hjemmesider, så er der typisk 3-5 virksomheder eller annoncører listet højere i søgeresultaterne.

Findbarhed

Graferne herunder viser fordelingen af kategorier fra hver søgning fordelt på søgemaskiner.

Som det fremgår af graferne, ligger langt størstedelen af kommunernes hjemmesider i Kategori 2 ved første søgning, både når det kommer til flytning og kørekort. Kommunernes hjemmesider ligger således mellem 4. og 10. plads på Google og Bings resultatlister, hvor de på Yahoo!’s resultatlister ligger en anelse højere. Det bemærkelsesværdige er, at kommunernes hjemmesider rykker betydeligt længere op på Google’s resultatliste i 2. søgning, altså når søgningen konkretiseres med tilføjelsen af et ord. Omvendt rykker de tilsyneladende længere ned eller forsvinder fra Bing og Yahoo!s resultatliste.

Grafen herunder illustrerer den procentuelle ændring fra 1. til 2. søgning.

Som det fremgår af grafen ligger 63% flere af kommunerne længere nede end 11. plads eller forsvinder helt fra 2. søgning i Bing. Tilsvarende ligger der i 2. søgning hele 171% flere kommuner i denne kategori på Yahoo!s resultatliste. Omvendt er de kommunale hjemmesider mere findbare i Google, hvor andelen af hjemmesider der ligger i top 3 på resultatlisten stiger med 133%, når søgningen konkretiseres med et bare ét ord.

Samme mønster gør sig gældende, når man skal melde flytning. Her er forskellen endda endnu større, og andelen af hjemmesider der ligger i top 3 på Googles resultatliste på 2. søgning stiger med hele 1500%! Samtidig ses det, at andelen af hjemmesider i Kategori 3 ved 2. søgning på Bing og Yahoo!s resultatlister stiger med henholdsvis 333% og 200%.

Sammenfattende har Google altså lettere ved at finde de kommunale hjemmesider i 2. søgning, hvorimod de næsten forsvinder fra Bing og Yahoo!s resultatlister. Der er således intet der tyder på, at de kommunale hjemmesider er lettere at finde jo flere ord, der søges efter.

Sammenholder vi disse mønstre med relevansen af de fundne hjemmesider, ser vi at søgemaskinerne er forholdsvis gode til at finde frem til de ”rigtige” hjemmesider (for flytning er det selvbetjeningssiden med flytteanmeldelsen, og for kørekort er det selvbetjeningssiden med blanketten om nyt kørekort).

Der er imidlertid forskel på, hvor gode de kommunale hjemmesider er til at blive fundet af de respektive søgemaskiner. Når det kommer til flytning er hovedparten af de relevante hjemmesider findbare for søgemaskinerne. Ud af i alt 98 mulige finder Google i 1. søgning den mest relevante hjemmeside for 79 kommuner, Bing finder 87 og Yahoo! finder også 79. I 2. søgning finder søgemaskinerne færre relevante hjemmesider, så på trods af at Google placerer kommunernes hjemmesider højere på sin resultatliste i 2. søgning falder relevansen. Med andre ord er den overordnede kvalitet i søgeresultaterne lavere i 2. søgning end i 1. søgning, hvilket er et problem for kommunerne. For i 1. søgning bliver deres hjemmesider ”udkonkurreret” af virksomhedernes links, og i 2. søgning har søgemaskinerne sværere ved at finde den relevante hjemmeside. Derved er den samlede chance for at finde den rette kommunale hjemmeside ikke ret stor.

Ser vi på kørekort er situationen endnu værre for kommunerne. Godt nok er hovedparten af resultaterne i 1. søgning relevante, men de ligger samtidig lavt på resultatlisten, hvorved risikoen for at overse dem eller tilbøjeligheden til at foretage en ny søgning er betydelig. I 2. søgning er findbarheden og relevansen reduceret yderligere, for hovedparten af kommunerne ligger her i Kategori 3, og samtidig finder Bing og Yahoo! frem til flere forkerte end rigtige hjemmesider. Kommunernes links ligger altså langt nede på resultatlisten, og leder oven i købet ikke borgeren det rigtige sted hen.

Afslutningsvist ser vi på søgeresultaternes Page Rank, at de kommunale hjemmesider har stærkt brug for at sprede deres referencer til andre hjemmesider.

Som graferne herunder illustrerer, så har hovedparten af søgeresultaterne værdien 0. Størstedelen af de øvrige hjemmesider har ikke højere end 3, hvorfor findbarheden og vigtigheden i søgemaskinernes øjne er lave.

Sammenfattende kan skrues på nogle få, men effektive, knapper for at rette op på situationen. Ved at tænke mere over hvordan søgemaskinerne fungerer, kan kommunerne i de fleste tilfælde rette problemet. Mere konkret bør der arbejdes med titler på siderne og intern side- og linkstruktur, hvilket i de fleste tilfælde vil gøre indholdet på hjemmesiderne mere findbart. Hermed reduceres antallet af telefoniske og personlige henvendelser, hvilket fremmer både effektivitet og kvalitet i borgerservice.

Det kan være svært at følge med i denne udvikling. Den vågne borger har måske en chance. Men det har søgemaskinerne tilsyneladende ikke. Det omskiftelige ministerium har på bare 3 år skiftet domænenavn tre eller fire gange. Først holdt ministeriet hjemme på adressen www.im.dk. Derefter skiftede det til www.vfm.dk. I dag er det vist blevet skilt og opdelt mellem domænerne www.sum.dk og www.sm.dk?

Forvirret? Du er ikke den eneste. Det er to af de store søgemaskiner også. Goolge og Bing kan i hvert fald ikke længere finde ud af, hvor Indenrigsministeriet holder til på nettet.

Søger man efter “indenrigsministeriet” i Google bliver man præsenteret for både www.vfm.dk og en obskur pdf fil fra www.im.dk

Indenrigsministeriet ifølge Google

Google kan slet ikke finde hoved og hale i Indenrigsministeriets hjemmeside(r). Lidt bedre går det for Bing som placerer www.sm.dk som nummer ni i resultaterne.

Indenrigsministeriet ifølge Bing

Hvorfor er søgemaskiner vigtige?

Nogle vil måske rynke på næsen og tænke: og hvad så? Men at gøre offentlige hjemmesider tilgængelig i søgemaskinerne er vigtigt. For søgemaskinerne er borgernes adgang til den offentlige sektor på nettet. Danskerne bruger gladeligt søgemaskiner. Danmarks Statistik anslår, at op i mod 94% af danskerne jævnligt anvender nettet, og at langt størstedelen af dem bruger søgemaskiner. Hvis man ikke en gang kan finde Indenrigsministeriet når man søger efter “Indenrigsministeriet”, hvordan skal borgere så nogensinde finde siden? Og særligt ikke når den skifter domæne hurtigere end x-factor vindere glemmes.

Hvis ikke offentlige hjemmesider er tilgængelige i søgemaskiner som Google og Bing, kan borgere ikke få glæde af alt det gode (og dyre) indhold, der er på hjemmesiderne. Det betyder enorme omkostninger fordi borgere brugere telefoniske og personlige kontaktformer i stedet for elektroniske. Dette resulterer i en mindre effektiv offentlige sejtor og dårligere borgerservice.

Update

Ifølge hjemmesiden compete.com har den nye side, www.sum.dk, heller ikke ret mange besøgende i forhold til den gamle side, www.im.dk:

Trafik til Indenrigsministeriets hjemmesider

Det skal retfærdigvis bemærkes at validiteten af compete.com ikke altid er helt i top. Men forskellen tyder på, at der er markant mindre trafik på siden som følge af søgemaskine-problemerne.

Note

Det er meget muligt at min forståelse af Indenrigsministeriets hjemmeside i dag ikke er rigtig. Jeg må ærligt tilstå jeg er lidt forvirret. På et af de gamle domæner, www.im.dk bliver man mødt af følgende meddelelse:

Den 23. februar 2010 overgik Indenrigsministeriet fra Indenrigs- og Socialministeriet til det nye Indenrigs- og Sundhedsministerium. Indenrigs- og Sundhedsministeriets officielle hjemmeside finder du her.

Indtil videre vil Indenrigsministeriets områder være at finde på Socialministeriets hjemmeside. Det gælder bl.a. områderne “Kommuner og regioner” og “Valg og folkeafstemninger” – gå til www.ism.dk

Hvis en kyndig fra Indenrigsministeriet har en rettelse hører jeg meget gerne nærmere :)

Du kan læse hele artiklen om søgemaskineoptimering og politik på Politiken.dk

På en konference om online markedsføring i Toronto (Search Marketing Expo) stødte jeg ind i en person fra et amerikansk universitet. Maya Demishkevich har siden Januar 2010 været ansvarlig for online markedsførings initiativer på Nazareth College i New York. Her samarbejder hun med grafiske designere, IT-medarbejdere, PR-medarbejdere, studentermedarbejdere samt et par eksterne konsulenter.

Maya og hendes medarbejdere anvender en bred tilgang til online markedsføring af universitetet: sidearkitektur, søgemaskineoptimering, køb af sponserede resultater i søgemaskinerne, brug af sociale medier som Facebook, Youtube og Flickr, udsendelse af pressemeddelelser og nyhedsbreve samt skrivning af blogs på fakultetsniveau.

Hvorfor bruger Nazareth College online markedsføring som søgemaskineoptimering? Fordi det er en god forretning. Ved at være godt placeret i Google, Bing og Yahoo! har universitetet oplevet vækst i antallet af studenter, der ansøger om at blive optaget på Universitet med 12%, samt oplevet signifikant vækst i donationer indbetalt gennem nettet. Endvidere formår Nazareth i stigende grad at nå ud til lokalbefolkningen, og hermed tiltrække flere folk til arrangenmenter på universitetet.

Markedsføring af universiteter på nettet er dog ikke udelukkende en dans på roser. Blandt de største udfordringer er at forankre indsatsen blandt alle de medarbejdere, der bidrager til hjemmesiden – fra TAPere til professorerer på universitetets mange fakulteter og institutter.

Digitale borgerhenvendelser er langt de billigste at administrere, men den store gevinst og besparelse, som burde følge trop, er svær at få øje på. Det er i alt fald konklusionen på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte statusrapport over den offentlige sektors brug af it i 2009, som ePublic har kigget nærmere på.

Værd at bemærke er, at 87% af de adspurgte offentlige organisationer vurderer, at kvaliteten øges med indføringen af it. Derimod oplever 39% i ringe grad eller slet ikke, at it frigør ressourcer for organisationen. Og hvorfor så det?

At indtaste eller ikke at indtaste – det er spørgsmålet

En kommune er ikke en fabrik, og at få alle henvendelser fra digitale kanaler er ikke et realistisk mål. Dertil er kommunernes opgaver for komplekse og forskellige. Derfor vil der næppe komme opgørelser fra Danmarks Statistik i fremtiden, hvor 100% af de adspurgte mener, at digitaliseringsprojekter frigør ressourcer. Men at kun 39% mener, digitaliseringsprojekter giver mere luft i budgetterne, er omvendt meget lavt.

En af kernerne i digitaliseringsprojekter er, når brugere selv kan indtaste oplysninger på blanketter og lignende via nettet. Så slipper sagsbehandlerne for at gøre det, og de kan bruge deres tid på mere krævende ting. Men det er ifølge KL ikke muligt at vurdere, hvor mange brugere, som faktisk benytter selvbetjeningsløsningerne. ”Kommunerne har meget svært ved at få adgang til viden om anvendelse af deres digitale løsninger”, lyder den foreløbige konklusion.

Få styr på statistikken

Et forsigtig bud på hvor nogle af de sorte huller kan lokaliseres, er derfor i kommunernes egne it-systemer. Hvis ikke man har mulighed for at se, præcis hvor mange, der bruger kommunens blanketter, er det forståeligt nok, hvis det store udviklingspotentiale i de digitale projekter virker lidt tåget.

En af velsignelserne ved  internettet er statistik. Statistik fra hjemmesider er et af de bedste styringsværktøjer, der findes. Har man styr på hjemmesidens statistik, har man samtidig et overblik over, hvor hjemmesiden fungerer, og hvor den falder igennem. Det er urimeligt svært at navigere igennem digitaliseringslabyrinten, hvis ikke det er synligt, om der er 10 eller 1000, der benytter de løsninger, som skulle spare sagsbehandlerne for indtastningskvalerne.

Det er let at lade sig besnære af priser og udnævnelser, men ifølge Lisbeth Norre, kommunikationsmedarbejder fra Hjørring, er den faglige anerkendelse ikke målet i sig selv. Til trods for, at Hjørring scorede relativt lavt i IT- og telestyrelsens seneste måling af ”bedst på nettet”, var det ikke den placering, som motiverede kommunen til at komme til tops i Kommunenyts ”bedste online kommune”. ”Vi går ikke efter priserne men efter god web-kommunikation, der har et mål og en strategi”, fortæller Lisbeth Norre.

Vejle Twitter tit

Også i Vejle Kommune er der en klar strategi for den digitale udvikling. I lighed med Hjørring, er blikket stift rettet mod at bruge nye sociale medier for at kommunikere direkte med kommunens borgere.

Her er opdateringer af kommunens Twitter-profil blevet en del af dagens arbejdsopgaver for kommunikationsmedarbejder Jesper Rimmer Petersen, der også ser brugen af sociale medier, som en del af fremtidsperspektivet. ”Det er helt klart en del af vores langsigtede kommunikations- og onlinestrategi for Vejle Kommune”.

Men til trods for at mange mennesker ved, hvad Twitter er, er det dog de færreste, som aktivt pipper med på bølgen. Derfor vurderer Jesper Rimmer også, at: ”Twitter nok aldrig bliver den dominerende kommunikationskanal for os”.

Ikke alle æg i samme kurv

Facebook har i modsætning til Twitter fået ram på danskerne i et omfang som selv svineinfluenza kun kan drømme om.

Over to mio. danskere er registreret hos netværkstjenesten, og den tendens har Hjørring ikke været sen til at spotte. ”Vi har valgt at satse på Twitter med en decideret kommuneprofil, men placerer mange af de samme ”tweets” på forskellige relevante facebookgrupper – f.eks. er der en 9800 Hjørring-gruppe, som vi holder øje med og bruger aktivt”, fortæller Lisbeth Norre.

I Vejle bruges Twitter-indlæg også til at gøre opmærksom på nogle af kommunens øvrige kommunikationskanaler som f.eks. Rune-tv, der er Vejles egen web-tv-platform. På den måde kommer de digitale tiltag ikke til at stå alene. For begge kommuner skabes kontakten med borgerne derfor helst over et bredt felt af kanaler. Lisbeth Norre forklarer, at ”et af vores indsatsområder er ”debat og dialog” og det kan man ikke kun skabe ved at placere det eet sted, man skal også ud over rampen og være dér hvor debatten er”.

Det er jo ikke svært

Med to til seks tweets om dagen mener Jesper Rimmer Petersen at have fundet en balance, hvor de omtrent 100 personer, som følger Vejles Twitter-profil, er informeret uden at være spammet. Men hvilke overvejelser har Vejle om fremtidens brug af f.eks. Twitter?

Foruden de dagligdags og mere praktiske overvejelser om, hvad og hvor meget, der skal informeres om, mener Jesper Rimmer Petersen, at de grundlæggende overvejelser skal være på plads. ”Jeg tror, det er vigtigt at overveje, hvad man som kommune vil bruge Twitter til. Hvor ofte vil man tweete – og hvad vil man udelade”. Derudover er der ikke mange sten på vejen. ”Det er bare om at springe ud i det! Twitter er let at bruge – og kræver ikke mange minutter pr. dag”, er Jesper Rimmer Petersens vurdering.

Se mere på www.hjoerring.dk og www.vejle.dk

søgemaskineoptimeringsanalyse = gratis eftersyn

ePublic tilbyder nu en gratis og uforpligtende analyse af jeres kommunale, regionale eller statslige hjemmeside. Hermed har I mulighed for både at se, hvad søgemaskineoptimering helt konkret handler om, og samtidig får I en minianalyse af jeres hjemmesides styrker og svagheder.

Der er stor forskel på, hvor meget eller hvor lidt søgemaskineoptimering er tænkt ind i offentlige hjemmesider. Vores erfaring er dog, at uanset hvilket niveau hjemmesiden befinder sig på, er der ofte plads til forbedring.

Måske kan jeres brug af title tags forbedres, eller måske er der noget at hente ved en bedre link-struktur. Vi kigger hjemmesiden efter i sømmene, og afleverer efter maksimum tre dage en rapport på baggrund af analysen.

Er det noget for os?

Ja, hvis I er interesseret i:

• En nøgtern vurdering af, hvor I skal sætte ind for at rangere bedre i Google.
• Et konkret indblik i, hvad søgemaskineoptimering kan gøre for jeres hjemmeside.
• At få flere brugere ind på jeres side.
• At gøre jeres hjemmeside mere søgevenlig og dermed brugervenlig.

Kontakt os og hør mere, eller bestil jeres analyse her.

For at blive klogere på emnet interviewede jeg min lillebror, Andreas. Han er 19 år, og har brugt de seneste par måneder på at finde ud af, hvilken uddannelse han vil tage – han har besluttet sig for at blive mediegrafiker.

De usynlige uddannelser – interview med Andreas

Hvordan fandt du ud af, at du ville læse noget med design?
Det har altid interesseret mig, og lød som noget, hvor man kan få et sjovt job, der udfordrer ens kreativitet. Derfor prøvede jeg at finde ud af, hvilke uddannelser der er inden for grafisk design. Jeg kendte ikke rigtig nogle grafisk designere, jeg kunne spørge til råds, så jeg søgte efter uddannelser på nettet.

Hvad søgte du efter?
Jeg gik ind på Google.dk og søgte efter ord som ”grafisk design”, ”grafisk uddannelse”, ”lær billedbehandling”.

Hvad fandt du på disse søgninger?
Her fandt jeg et forum for grafisk designere, og de fortalte mig lidt om, hvilke uddannelser der er inden for grafisk design. Jeg blev bekræftet i, at det var det jeg ville, men kunne ikke rigtig finde ud af, hvor jeg ville læse henne.

Hvad gjorde du så?
Jeg snakkede med en studievejleder fra kommunen, men hun vidste ikke så meget om desingfaget. Hverken hvad det gik ud på, eller hvor man kunne læse det. Hun troede, det handlede om at male skilte. Men det var ikke helt det, jeg ville.

Hvad gjorde du, da hun ikke kunne hjælpe?
Så snakkede jeg med en ven, som sagde, man kunne læse det et sted i Jylland. Men der var meget få, som blev optaget og det lå en hel dagsrejse fra Lyngby. Det droppde jeg hurtigt igen.

Jeg gik derefter tilbage til Google, hvor jeg søgte efter ”mediegrafiker uddannelse” og ”mediegrafikeruddannelse sjælland”. Men det var svært at finde nogle skoler i søgeresultaterne. Der kom rigtig mange mærkelige resultater frem som hostels, Linked-in, job-tilbud, pdf-filer og alt muligt andet.

Hvor mange forskellige skoler endte du med at kigge på?
Jeg kunne kun finde to forskellige – en i Roskilde og en i København.

Valgte du så bare en af dem, eller undersøgte du, om der fandtes flere?
Så valgte jeg bare Københavns Tekniske Skole – den var nemlig tæt på.

Så du ved ikke, om du valgte den bedste skole?
Nej, der er sikkert nogle bedre, men jeg kunne ikke rigtig finde dem.

At finde en uddannelse

Der er to ting, jeg udleder af dette interview:

1. De skoler der tilbyder mediegrafiske uddannelser, kan blive meget bedre til søgemaskineoptimering.
2. Unge uddannelsessøgende er afhængige af de resultater, de finder i Google. Hvis man vil rekruttere elever, er man derfor nødt til at være synlig i søgemaskinerne.

Men hvordan skaber kommunerne tilstrækkelig effektiv kommunikation til, at Karsten Pedersens forudsigelse går i opfyldelse? Det var der forskellige bud på i løbet af dagen. Nogle af de vigtigste kommer her:

• Undgå tidsspild. Ifølge Bertel Haarder er kernen i  moderne administration, at der spildes så lidt af brugernes og medarbejdernes tid som muligt. Kommunerne vil i fremtiden møde borgere, som har kolosalle forventninger til serviceniveauet. Vær beredt og lær af de kommuner, som allerede gør det godt.
• 80% af brugerne på Gladsaxes hjemmeside finder frem til de relevante sider via en søgemaskine. (Vær tilgængelig i Google – der er ingen over eller ved siden af. En pointe som ikke blev nævnt, men som svært lader sig overse).
• Hav brugerne i fokus og husk, at budskaber i tekster på nettet skal formuleres kort og præcist.
• En kommune kommunikerer til forskellige målgrupper. Kend gruppernes kommunikationspræferencer.
• Pressen kan styres, hvis man ved hvordan. Vær ikke bange for offensivt at tænke strategisk i presserelationer – det gør de fleste andre også.
• Alle kommuner oplever før eller senere en krise. Hav et beredskab klar – I får brug for det.

Christiansborg