Søgemaskineoptimering forklares bedst ved at dele ordet op: søgemaskine – optimering.
En søgemaskine er et program, som leder efter tekst og filer på nettet. Den mest anvendte søgemaskine er Google, som benyttes til 95% af alle søgninger i Danmark. Søgemaskiner leder efter hjemmesider, som passer bedst overens med, hvad man har indtastet i søgefeltet. Søgeresultatet vises hierarkisk efter, hvor relevant hjemmesiderne vurderes at være for søgningen.
Det er en udbredt misforståelse, at søgeresultater er et udtryk for hjemmesiders naturlig rangorden eller relevans. Søgeresultater fremkommer i forhold til, hvordan den enkelte hjemmeside er konstrueret, og hvor nemt søgemaskinerne kan finde siden.
Hjemmesider, der er optimeret til søgemaskiner, rangerer derfor generelt højere i Google end andre sider.
Tilpas hjemmesidens indhold
Derfor er det vigtigt at fokusere på optimering af hjemmesider. At optimere en hjemmeside betyder, at man tilpasser indhold, opbygning og links til, hvordan søgmaskinerne finder frem til relevante hjemmesider. Processen fungerer lidt som to tandhjul, som skal passe sammen for at køre rundt.
Søgemaskineoptimering kaldes også SEO, som er en forkortelse af den engelske betegnelse, search engine optimization.



