Vi skrev tidligere her på bloggen, at et af de gode råd fra konferencen “Den kommunikerende kommune” på Christiansborg var: ”Lær af de kommuner, som allerede gør det godt”. ePublic har derfor spurgt vinderkommunen Vejle og runner up, Hjørring, hvordan de til daglige bruger de sociale medier, som andre nøjes med at tale om.
Det er let at lade sig besnære af priser og udnævnelser, men ifølge Lisbeth Norre, kommunikationsmedarbejder fra Hjørring, er den faglige anerkendelse ikke målet i sig selv. Til trods for, at Hjørring scorede relativt lavt i IT- og telestyrelsens seneste måling af ”bedst på nettet”, var det ikke den placering, som motiverede kommunen til at komme til tops i Kommunenyts ”bedste online kommune”. ”Vi går ikke efter priserne men efter god web-kommunikation, der har et mål og en strategi”, fortæller Lisbeth Norre.
Vejle Twitter tit
Også i Vejle Kommune er der en klar strategi for den digitale udvikling. I lighed med Hjørring, er blikket stift rettet mod at bruge nye sociale medier for at kommunikere direkte med kommunens borgere.
Her er opdateringer af kommunens Twitter-profil blevet en del af dagens arbejdsopgaver for kommunikationsmedarbejder Jesper Rimmer Petersen, der også ser brugen af sociale medier, som en del af fremtidsperspektivet. ”Det er helt klart en del af vores langsigtede kommunikations- og onlinestrategi for Vejle Kommune”.
Men til trods for at mange mennesker ved, hvad Twitter er, er det dog de færreste, som aktivt pipper med på bølgen. Derfor vurderer Jesper Rimmer også, at: ”Twitter nok aldrig bliver den dominerende kommunikationskanal for os”.
Ikke alle æg i samme kurv
Facebook har i modsætning til Twitter fået ram på danskerne i et omfang som selv svineinfluenza kun kan drømme om.
Over to mio. danskere er registreret hos netværkstjenesten, og den tendens har Hjørring ikke været sen til at spotte. ”Vi har valgt at satse på Twitter med en decideret kommuneprofil, men placerer mange af de samme ”tweets” på forskellige relevante facebookgrupper – f.eks. er der en 9800 Hjørring-gruppe, som vi holder øje med og bruger aktivt”, fortæller Lisbeth Norre.
I Vejle bruges Twitter-indlæg også til at gøre opmærksom på nogle af kommunens øvrige kommunikationskanaler som f.eks. Rune-tv, der er Vejles egen web-tv-platform. På den måde kommer de digitale tiltag ikke til at stå alene. For begge kommuner skabes kontakten med borgerne derfor helst over et bredt felt af kanaler. Lisbeth Norre forklarer, at ”et af vores indsatsområder er ”debat og dialog” og det kan man ikke kun skabe ved at placere det eet sted, man skal også ud over rampen og være dér hvor debatten er”.
Det er jo ikke svært
Med to til seks tweets om dagen mener Jesper Rimmer Petersen at have fundet en balance, hvor de omtrent 100 personer, som følger Vejles Twitter-profil, er informeret uden at være spammet. Men hvilke overvejelser har Vejle om fremtidens brug af f.eks. Twitter?
Foruden de dagligdags og mere praktiske overvejelser om, hvad og hvor meget, der skal informeres om, mener Jesper Rimmer Petersen, at de grundlæggende overvejelser skal være på plads. ”Jeg tror, det er vigtigt at overveje, hvad man som kommune vil bruge Twitter til. Hvor ofte vil man tweete – og hvad vil man udelade”. Derudover er der ikke mange sten på vejen. ”Det er bare om at springe ud i det! Twitter er let at bruge – og kræver ikke mange minutter pr. dag”, er Jesper Rimmer Petersens vurdering.
Se mere på www.hjoerring.dk og www.vejle.dk
Brugervurdering: +7 af i alt 13 stemme(r)
Loading ...
Søren
Hej,
Jeg kan godt se potentialet i at de to nævnte kommuner kommunikerer digitalt med borgerne. Jeg har dog to indevendinger i forhold til mulighederne med Twitter og Facebook. For det første må der være en begrænset effekt af denne type kommunkation, da det kun er få borgere som følger kommunerne på Twitter. Samtidig vil updates fra kommunen komme ind af samme filter som de nyeste hændelser på Faster Fridas Farmville. Spørgsmålet er vel derfor om disse kommunikationskanaler overhovedet har effekt. Ville det ikke være mere effektivt, hvis kommunikationsmedarbejderne i de to kommuner stillede sig op på en skammel på torvet i Vejle og havnen i Hjørring 5-6 gange om dagen med en megafon, og råbte budskaberne ud? For det andet kan denne type digital kommunikation også have en negativ effekt. Kan det ikke tænkes, at borgerne føler at kommunen er langt væk, hvis den primære kommunikation i fremtiden skal foregå digitalt?
Lasse Lundberg Andreasen
Hej Søren
Der er bestemt en pointe i, at digital kommunikation ikke skal stå alene. Men kommunernes forsøg på at oprette alternative kommunikationskanaler, skal ikke ses som et forsøg på at distancere sig fra borgerne – tværtimod. Kommunen kommer jo tættere på de genrationer, for hvem online kontakt er mere naturlig end en tur ind til borgerservice. Tilmed er det ikke kun unge mennesker, som har glæde af de digitale tiltag. Mange borgere får et stadig stigende kendskab til IT, hvilket også reflekteres i et øget antal selvbetjeningsmuligheder. Med den øgede erfaring får mange også en god ide om, hvad der er seriøs kommunikation, og hvad der bare er underholdning.
Søren
Hej Lasse,
Jeg kan godt se din pointe i at de sociale medier retter sig mod bestemte målgrupper, samt at flere kender mere til internettets muligheder. Jeg ser dog stadig en stor udfordring i at få disse medier til at give kommunerne et kommunikativt boost. Det vil være svært at koge vigtige informationer om kommuneskat eller regler for pasningsordninger ned til korte punch-lines
Thomas Høgenhaven
Hej Søren
Det skal nok lige bemærkes, at kommunerne ikke forsøger at levere budskaber på 160 tegn i Twitter. Oftest er der tale om en lille teaser plus et link, således at borgerne kommer videre til en længere artikel.
Twitter, Facebook mm. bør derfor bruges til at få trafik ind på siden, hvor borgerne kan læse nærmere, og ikke som et selvstændigt kommunikationsmedie.
Søren
Hej Thomas,
God pointe! Jeg kan godt se at twitter og facebook kan fungerer som yderligere kommunikationsplatformer. Det kan dog diskuteres om disse sociale medier ikke er for ressourcekrævende. Hver gang at kommunen ligger en update ud, så vil folk stille spørgsmål. Og det kræver vel at der sidder een person online dagligt, der kan besvare disse spørgsmål.
Thomas Høgenhaven
Hej Søren
Som vi ser det hos ePublic, er problemet ikke så meget at borgerne finder for meget information på nettet – men at de ikke kan finde den rigtige information. Sociale medier – og andre online kommunikationskanaler – kan hjælpe borgere med at finde det de leder efter. Hvis man bruger Twitter og Facebook rigtigt, bør disse medier skabe flere svar end spørgsmål.
Fordi søgemaskineoptimering og andre former for online markedsføring ikke er tænkt ind i offentlige hjemmesider, kan mange borgere ikke finde det, de leder efter. Og dét er ressourcekrævende. Som du kan se andet steds på siden, er der store effektiviseringsgevinster forbundet med elektronisk selvbetjening. Behandling af personligt fremmøde koster ca. 150 kr., mens det koster en flad 5′er at en borger bruger nettet til selvbetjening.
Bedste hilsner,
Thomas