Bør universiteter markedsføre deres uddannelser på nettet?
På en konference om online markedsføring i Toronto (Search Marketing Expo) stødte jeg ind i en person fra et amerikansk universitet. Maya Demishkevich har siden Januar 2010 været ansvarlig for online markedsførings initiativer på Nazareth College i New York. Her samarbejder hun med grafiske designere, IT-medarbejdere, PR-medarbejdere, studentermedarbejdere samt et par eksterne konsulenter.
Maya og hendes medarbejdere anvender en bred tilgang til online markedsføring af universitetet: sidearkitektur, søgemaskineoptimering, køb af sponserede resultater i søgemaskinerne, brug af sociale medier som Facebook, Youtube og Flickr, udsendelse af pressemeddelelser og nyhedsbreve samt skrivning af blogs på fakultetsniveau.
Hvorfor bruger Nazareth College online markedsføring som søgemaskineoptimering? Fordi det er en god forretning. Ved at være godt placeret i Google, Bing og Yahoo! har universitetet oplevet vækst i antallet af studenter, der ansøger om at blive optaget på Universitet med 12%, samt oplevet signifikant vækst i donationer indbetalt gennem nettet. Endvidere formår Nazareth i stigende grad at nå ud til lokalbefolkningen, og hermed tiltrække flere folk til arrangenmenter på universitetet.
Markedsføring af universiteter på nettet er dog ikke udelukkende en dans på roser. Blandt de største udfordringer er at forankre indsatsen blandt alle de medarbejdere, der bidrager til hjemmesiden – fra TAPere til professorerer på universitetets mange fakulteter og institutter.



